Ofte stillede spørgsmål
Har du tavshedspligt?
Mit arbejde og fremgangsmetode handler rigtig meget om tillid og derfor har jeg selvfølgelig også tavshedspligt. Jeg sidder med adgang til dine koder, din backend, din omsætning og andre følsomme oplysninger - og de bliver bestemt ikke delt!
Hvordan og hvornår kan jeg kontakte dig?
Du har faktisk mulighed for at kontakte mig 24/7, 365. Dog vil jeg altid kigge på dit skriv, og vurdere om det kan vente eller det er her og nu det skal løses eller laves. Men du kan altid sende og skrive til både messenger, beskeder og mails. Du er også velkommen til at ringe (frabedes om aftenen og weekender med mindre andet aftalt).
Kan du løse min printer, computer eller et hackerangreb?
Det korte svar er nej, desværre. Jeg vil altid gerne hjælpe så godt jeg kan, samt være med til at finde andre kyndige hænder. Men når alt kommer til alt, så er jeg ikke udvikler eller developer eller IT ekspert, og derfor er der nogle områder, hvor mine evner ikke rækker til (endnu).
Udfører du udelukkende arbejde for blomsterbranchen?
Jeg udfører som udgangspunkt for blomsterbranchen. Men jeg har tidligere arbejdet for kunsthåndværkere og makeupartister. Jeg har kompetencerne til at arbejde for og med detailhandlen og kunsthåndværkere (frisører, makeupartister, blomster, kunstnere og specialforretninger).
Hvis det ikke tager mere end 5,7 eller 10 timer, så kan jeg vel gøre det selv?
Selvfølgelig kan du gøre det selv. Men som alle andre ting, såsom indkøb, binde brudebuketten, eller dekorere butikken, så handler det om at uddelegerer og bruge hinanden, der hvor vores styrker er hver især, for at opnå det hurtigere og bedre resultater.
Jeg kan ikke se, hvad du laver, kan du beskrive det lidt mere
Det kan du tro. Meget online er usynligt arbejde i større eller mindre grad. F.eks. arbejder jeg med SEO, brugervenligheden på din side eller med konkrete produkter. Dvs. nogle ting kan du tydeligt se sker, mens andre er noget der giver pote på den lange bane. Du kan altid bede om at få mere detaljeret beskrivelse af månedens arbejde på din faktura.
Hvad er fordelen ved at indgå et samarbejde med dig?
Fordelen ved at indgå et samarbejde med mig, er mit branchekendskab, forståelse for butikslivet og detailhandlen. Det mit drive er kommet af er "fejl" og "mangler", fra de større firmaer, der taler et sprog vi ikke forstår, og ikke har villet skabe kendskabet til den enkeltes behov. Jeg sætter mig meget ind i dig, dit image og dine visioner.
Vil vi have løbende dialog?
Jeg vil altid forsøge at kontakte dig i ny og næ, komme med idéer og forbedringer. Ikke alting kan jeg tillade mig bare at ændre på, og derfor vil du også blive spurgt om din mening eller holdning. Særligt, hvis du har ønsker til forbedringer, som koster penge. Vores dialog vil være uformel, og man skal altid kunne skrive eller sige alt til mig.
Vil du kun indgå i et fast samarbejde?
Nej, jeg vil rigtig gerne arbejde med dig, også hvis du kun har en engangsopgave eller få opgaver ind imellem. Dog må du forvente en anden timepris, der ligger 20% højere end dem jeg har et fast samarbejde med.
Lover du højere salg?
At have en webshop er et stort arbejde, og det tager tid at generere et fornuftigt salg. Jeg vil typisk beskrive mine foretagende og komme med forslag til forbedringer. Jeg lover og garanterer aldrig et højere salg! Men indtil videre har der dog kun været positive stigninger hos mine samarbejder ml. 39%-123%. Men det afhænger meget af dit område og mulige konkurrenter.